Om at bo i plejebolig

Det overordnede mål for Skive Kommunes Ældrepolitik er at støtte de ældre i at leve et selvstændigt liv med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Der lægges vægt på, at give hjælp til selvhjælp og på at den enkelte har ret og pligt til selvbestemmelse og til at tage vare på eget liv.

Dette gælder alle ældre i Skive Kommune, uanset bolig. Forskellen på at bo i en plejebolig og i en anden bolig er, at plejepersonalet fysisk er tæt på til at hjælpe og støtte den enkelte i at leve et selvstændigt liv med respekt for såvel den aktuelle situation som det tidligere liv.

I plejebolig er der fortsat naturligvis mulighed for at deltage i aktiviteter og sociale tilbud sammen med familie, venner og naboer.

Vi ønsker derfor et tæt samarbejde med familie m.fl.

Vi vil meget gerne have ideer, opbakning, deltagelse og hjælp til de forskellige arrangementer i huset.

 

Publiceret 14-03-2016